Standard salgs- og leveringsbetingelser.

1. Anvendelse:

1.1 Disse salgs- & leveringsbetingelser finder anvendelse på alle salgsaftaler og går forud for købers eventuelle indkøbsbetingelser.

1.2 Fravigelse kræver skriftligt samtykke fra Adapt Transportbånd & Remme ApS.

2. Ordremodtagelse:

2.1 Endelig aftale om levering er indgået, når Adapt Transportbånd & Remme ApS har afsendt skriftlig ordrebekræftelse. Herefter kan en ordre kun ændres eller annulleres i henhold til særskilt aftale herom.

3. Leveringsbetingelser:

3.1 Alle varer leveres i overensstemmelse med ICC’s ”Incoterms 2020” Ex Works-klausul, medmindre anden konkret aftale foreligger.

4. Leveringstid, forsinkelse:

4.1 Adapt Transportbånd & Remme ApS er berettiget til at udskyde (eller annullere) en ordre, såfremt kunden er i restance med betaling for tidligere leverancer.

4.2 Adapt Transportbånd & Remme er ikke ansvarlig for forsinkelse, medmindre det dokumenteres, at Adapt Transportbånd & Remme eller andre, for hvem Adapt Transportbånd & Remme er ansvarlig, har udvist grov uagtsomhed.

4.3 Adapt Transportbånd & Remme er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tidstab eller tredjemands tab.

5. Priser:

5.1 Alle priser er eksklusive merværdiafgift og andre offentlige afgifter.

5.2 I de anførte priser tages der forbehold for pludselige valuta- og råvareudsving. Hvis Adapt Transportbånd & Remme ApS ønsker at påberåbe sig sådanne ændringer, bliver der straks givet meddelelse herom til kunden.

6 Betaling, renteberegning:

6.1 Betaling skal ske i overensstemmelse med de på tilbud/faktura angivne betingelser.

6.2 Ved for sen betaling beregnes automatisk renter 2,0% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

6.3 Adapt Transportbånd & Remme ApS er ved forsinkelse med betaling berettiget til at holde varer tilbage for andre indgåede aftaler, så længe betaling ikke er indgået. Ved forsinkelse af betaling af forfalden ydelse i mere end 30 dage er Adapt Transportbånd & Remme ApS berettiget til at hæve samtlige indgåede aftaler.

7 Ejendomsforbehold:

7.1 De leverede varer forbliver Adapt Transportbånd & Remme ApS’s ejendom, indtil disse er betalt fuldt ud.

8 Reklamation:

8.1 Køberen skal kontrollere og undersøge leverancen straks ved modtagelsen. Reklamationer over mangler skal meddeles Adapt Transportbånd & Remme ApS straks og senest 8 dage efter levering. Er der synlige skader på varerne, skal reklamation ske senest dagen efter modtagelse. Hvor det drejer sig om fejlekspederede varer, skal reklamationen ske inden 7 dage fra fakturadato.

8.2 Reklamation over mangler, herunder mængdeafvigelser, skal køber meddele straks til Adapt Transportbånd & Remme ApS.

8.3 Reklamation vedr. ikke-synlige skader skal ske senest 8 dage efter, at manglen tidligst har kunnet konstateres.

8.4 Reklamation på en dellevering berettiger ikke til annullering af restordren.

8.5 Adapt Transportbånd & Remme ApS skal godkende en reklamation, forinden varen returneres. Reklamation skal under alle omstændigheder være sket inden for rimelig tid og senest 6 måneder efter levering for at kunne gøres gældende. En reklamation forudsætter, at køber nøje har iagttaget de af Adapt Transportbånd & Remme ApS givne vejledninger eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger omkring anvendelse og vedligeholdelse af købte vare.

8.6 Adapt Transportbånd & Remme ApS har intet ansvar for indirekte tab, som et eventuelt mangelansvar måtte forårsage, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andre økonomiske konsekvenser. Udgifter til arbejdsløn samt udgifter i forbindelse med udskiftning af den reklamationsberettigede vare dækkes ikke.

8.7 Adapt Transportbånd & Remme ApS har intet ansvar for skader forårsaget af forkert og uhensigtsmæssig brug af den leverede vare.

8.8 Hvis leverancen er mangelfuld, påtager Adapt Transportbånd & Remme ApS sig efter eget valg at afhjælpe manglen, at kreditere køber for den mangelfulde leverance, eller alternativt at foretage omlevering. Køber har alene krav på omlevering, hvis køberens ret hertil efter Købeloven ikke kan fraviges.

9 Returnering

9.1 Returnering af varer kan kun ske ifølge aftale, og alene indtil 30 dage fra fakturadato og ved franko fremsendelse i hel og ubeskadiget stand til Adapt Transportbånd & Remme ApS adresse og med angivelse af fakturanummer, returvarenummer samt hvem hos Adapt Transportbånd & Remme ApS, der er aftalt returnering med.

9.2 Specielt fremskaffede varer (skaffevarer) samt specielt tilvirkede varer tages ikke retur.

10 Force majeure:

10.1 Hvis Adapt Transportbånd & Remme ApS’s opfyldelse af leveringsforpligtelsen forhindres eller forsinkes på grund af forhold, hvorover Adapt Transportbånd & Remme ApS ikke med rimelighed er herre, herunder brand, krig, strejke, lockout, valutarestriktioner, import- eller eksportforbud, pandemier eller lignende, er Adapt Transportbånd & Remme ApS berettiget til at suspendere sine forpligtelser uden at ifalde ansvar for tab eller ulempe, som køber måtte lide som følge af suspensionen.

11 Ansvarsfraskrivelse

11.1 Ovennævnte punkter indeholder bestemmelser, efter hvilke Adapt Transportbånd & Remme ApS fraskriver sig et ansvar. Køber bør selv tegne forsikring i det omfang, køber ønsker at sikre sig mod sådanne tab, eller køber må indregne risikoen for tab i sin avance.

11.1 Al rådgivning fra Adapt Transportbånd & Remme ApS side er alene af vejledende art, og kan derfor ikke påføre Adapt Transportbånd & Remme ApS et rådgiveransvar.

11.2 Hvis det indkøbte skal inkorporeres af køberen i dennes eller tredjemands produkter, og det viser sig, at det købte ikke fungerer tilfredsstillende i disse produkter, bærer køberen selv ansvaret herfor, hvis det købte opfylder de aftalte specifikationer.